Regeringen Fortsætter Med at Skærpe Kritisererede “Ghettolove”, Der Er Målrettet Racialiserede Samfund I Danmark, Mens Retssag Kører

KØBENHAVN—I dag indleder Østre Landsret i Danmark det første retsmøde i sagen mellem beboere i København og Indenrigs- og Boligministeriet. Sagsøgerne udfordrer ministeriets godkendelse af en udviklingsplan, der hører under Danmarks landsdækkende "ghettopakke" - en betegnelse som regeringen bruger til at omtale disse love. Gennem denne lovpakke søger regeringen at "udrydde" områder, der officielt er blevet udpeget som "ghettoer", fordi de primært er bosat af folk, der af staten er klassificeret som værende med "ikke-vestlig" baggrund. Sagsøgerne er fra Mjølnerparken, hvor mere end 80% af beboerne er kategoriseret som "ikke-vestlige". Omkring 95% af disse beboere har en mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund.

Over 200 hjem er blevet øremærket til at skulle sælges under udviklingsplanen. Ved dagens høring søger ministeriet at få sagen afvist på præjudicielle grunde. Deres argumenter inkluderer, at sagsøgerne—som står over for en snarlig udsættelse—ikke er direkte påvirket af ministeriets godkendelse af planen om at sælge deres hjem, som mange af dem har boet i i årtier.

"I sidste måned erklærede tidsskriftet Time Out, at Nørrebro, hvor Mjølnerparken ligger, er "verdens sejeste nabolag." Ironien i disse typer hyldester kan ikke overvurderes," siger Susheela Math, senior legal officer hos Open Society Justive Initiative. "På den ene side har vi Time Out, der annoncerer, at "det virkelige trækplaster for Nørrebro er den brede diversitet, som styrkes af den stærke samfundsånd på Nørrebro." På den anden side, har vi den danske regering, der har haft travlt med at forsvare, at de har godkendt en plan, der smider beboere ud af deres hjem, samtidig med at de er fast besluttede på at ”udrydde” sådanne nabolag på baggrund af, at de er alt for ”ikke-vestlige”. Det er på høje tide, at verden vågner op og indser, hvor skamfuld dagens Danmark er blevet, og at nationale, regionale og internationale institutioner skrider til handling og holder regeringen til ansvar for dens juridiske forpligtelser.”

Udviklingsplanen er blevet vedtaget og godkendt i henhold til de juridiske krav om at reducere almene boligområder til ikke mere end 40 % i alle områder, der er blevet kategoriseret som ”hårde ghettoområder” (”hårde ghettoområder” er områder, der har opfyldt de gældende ”ghettokriterier” i fire år eller længere).

Blandt de andre love, der er blevet introduceret som en del af ”ghettopakken”, er politibeføjelser til at definere geografiske zoner, hvor straffen for bestemte forbrydelser kan fordobles; bestemmelser, der kriminaliserer forældre, hvis børn tager på bestemte rejser og/eller begrænser forældrenes adgang til børnenes pas; samt et obligatorisk lærings”tilbud” der kræver, at forældre i bestemte områder sender deres børn i pasningstilbud i 25 timer om ugen, så børnene kan lære om "danske værdier", hvis ikke forældrene vil risikere at miste deres børnepenge.

Beboerne hævder, at ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken bryder deres fundamentale rettigheder i strid med danske love, som er i overensstemmelse med EU's Racelighedsdirektiv og den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det Danske Institut for Menneskerettigheder, som er ansvarlig for at beskytte, overvåge og fremme menneskerettigheder i landet, har tilsluttet sig sagen og støtter op om sagsøgernes påstand om, at godkendelsen "udgør en direkte diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse." Derudover har tre af FN's særlig rapportører—som er uafhængige eksperter udpeget til at undersøge menneskerettighedsproblemer—indsendt en hasteappel til regeringen om at salg af boliger bør sættes på pause, indtil domstolen har nået en afgørelse.

I 2019 udtalte FN’s komité for Sociale, Økonomiske og Kulturelle Rettigheder, at måden hvorpå regeringen har kategoriseret nabolag som Mjølnerparken som "ghettoer", ikke alene resulterer i diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og nationalitet, men også i yderligere marginalisering. Danmark skelner "ghettoer" fra andre områder med samme socioøkonomiske faktorer på det udtrykkelige grundlag, at størstedelen af områdets beboere er af "ikke-vestlig" baggrund. Denne regeringsskabte, kunstige kategorisering kan dække over generationer af individer, herunder "efterkommere" født i Danmark. Australien og New Zealand er inkluderet i begrebet "vestlig", hvilket viser, at definitionen, som er fremsat af Danmark, ikke er baseret på geografi.

Derudover strider lovene imod regeringens retfærdiggørelse af ”ghettopakken”, der blandt andet lyder på en forbedret social integration. Danmarks inklusion af ”efterkommere” i ”ghettodefinitionen”, sender, som bemærket af det rådgivende udvalg for Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale mindretal ”et signal som kan have en modsatrettet effekt på deres tilhørsforhold og på at blive en integreret del af det danske samfund”.

FN’s særlige rapportører har udtrykt tydelig bekymring om, at lovene forstærker en racediskriminerende idé om, hvem der er, og hvem der ikke er ”rigtig” dansk, samtidig med at det diskriminerer mod minoritetssamfund, herunder den muslimske befolkningsgruppe i flere forskellige kontekster, I denne måned evalueres Danmark af FNs Komité om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination.

Tidligere på året underskrev flere end 50.000 danskere et borgerforslag, der opfordrer den danske regering til at ophæve lovene. I stedet for at lytte til dette og advarslerne fra internationale overvågningsorganisationer har den danske regering nu i stedet fremlagt en ny lov, der udvider lovene i "Ghettopakken" med det formål at begrænse dem af "ikke-vestlig" baggrund til et maksimum på 30 % i enhver almen boligbebyggelse inden for de næste 10 år.