Dansk Domstol Stadfæster Retten til at Anfægte Regeringens Racediskriminerende “Ghetto”-Udsættelsesplan
KØBENHAVN – I dag afgav Østre Landsret kendelse til fordel for de beboere, som har indbragt et søgsmål mod en udviklingsplan i medfør af en lovpakke, der målrettet diskriminerer muslimer og andre racegjorte grupper med migrationsbaggrund.
Sagsøgerne er gået til domstolene for at redde deres hjem i Mjølnerparken i København, og i dag blev det besluttet, at sagen kan fortsætte ved domstolene på trods af Indenrigs- og Boligministeriets forsøg på at stoppe den. Mjølnerparken er underlagt en udviklingsplan, som øremærker 200 hjem til at blive solgt i medfør af de landsdækkende ”ghettolove”, hvilket ville omdanne nuværende almene boliger til private ejendomme.
”Jeg hilser det velkomment, at landsretten afviser ministeriets uholdbare argument om, at beboerne i Mjølnerparken ikke er direkte berørte af dets godkendelse af en plan om at sælge deres hjem, hvor de har boet i årtier,” siger Susheela Math, seniorjurist ved Open Society Justice Initiative. ”Sagen fremmes nu til en fuldstændig retsbehandling ved Østre Landsret, medmindre ministeriet kærer.”
Regeringens erklærede mål med den såkaldte ghettopakke er at ”nedbryde” boligområder, som betegnes som ”ghettoer” eller ”parallelsamfund”. Den afgørende faktor i denne betegnelse er, om et flertal af beboerne klassificeres af staten som havende ”ikke-vestlig baggrund”. I ”hårde ghettoer” – der betegnes sådan, hvis de har opfyldt betingelserne for at blive betegnet som ghettoer i fire år eller mere – kræves en nedbringelse af andelen af almene familieboliger til højst 40 %.
I Mjølnerparken bliver mere end 80 % af beboerne kategoriseret som havende ”ikke-vestlig baggrund”. Blandt disse ”ikke-vestlige” individer har omtrent 95 % mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund, hvilket begrunder formodningen om anti-muslimsk racediskriminering. Alle beboerne bag søgsmålet mod den danske regering er danske statsborgere.
Østre Landsret fandt, at alle beboerne er individuelt og konkret berørt af ministeriets godkendelse af udviklingsplanen, og at de derfor har retlig interesse. Retten bemærkede i øvrigt, at en opsigelse er en så indgribende omstændighed, at sagsøgerne har en berettiget interesse i at få prøvet spørgsmålet om udviklingsplanens gyldighed, inden planen effektueres.
Denne måned har FN's Komité om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination indtrængende opfordret regeringen til at ophæve diskriminerende bestemmelser i ”ghettopakken” og til at afholde sig fra at bruge procentdelen af indvandrere og deres efterkommere fra ”ikke-vestlige” lande i et bestemt område som grundlag for at anvende strengere love og tiltag. Komitéen udtrykte særlig bekymring over det forhold, at betegnelserne ”vestlig” og ”ikke-vestlig” tilføjer et diskriminerede etnisk og racemæssigt element til disse love, hvilket kan medføre stigmatisering.
”FN-komitéens rapport om Danmark er den seneste i en lang række af internationale fordømmelser af disse love – samt tiltag i medfør af dem – for at være racediskriminerende og stigmatiserende,” tilføjer Math. ”Domstolens beslutning om at fremme denne sag hjælper danske statsborgere til at virkeliggøre deres ret til at drage regeringen til ansvar for dens handlinger og redde deres hjem.”
Beboerne, som står umiddelbart over for udsættelse, gør gældende, at ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken krænker deres grundlæggende rettigheder i strid med national lovgivning, der er i overensstemmelse med EU’s racedirektiv og den europæiske menneskerettighedskonvention. Institut for Menneskerettigheder, som har til opgave at beskytte, monitorere og fremme menneskerettighederne i landet, har interveneret i sagen og udtrykt støtte til sagsøgernes påstand om, at godkendelsen ”udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse”. Ydermere har tre af FN’s særlige rapportører – uafhængige eksperter udpeget til at efterforske menneskerettighedsproblemer – indgivet en indtrængende appel til regeringen om at udsætte salget af boligerne, indtil domstolen har afgivet sin endelige dom.
Related Cases
Related Work
Regeringen Fortsætter Med at Skærpe Kritisererede “Ghettolove”, Der Er Målrettet Racialiserede Samfund I Danmark, Mens Retssag Kører
Indleder Østre Landsret i Danmark det første retsmøde i sagen mellem beboere i København og Indenrigs- og Boligministeriet. Sagsøgerne udfordrer ministeriets godkendelse af en udviklingsplan, der hører under Danmarks landsdækkende "ghettopakke" - en betegnelse som regeringen bruger til at omtale disse love.
Denmark’s Plan to Rebrand its Racist “Ghetto Package” Will Cause More Housing Evictions
The new proposal simply replaces the term “ghetto” with “parallel societies,” but also increases the number of areas covered by the legislation and includes a requirement to reduce those of “non-Western background” to a maximum of 30 percent within ten years.
Beboere sagsøger Danmark over diskriminerende “Ghettopakke”-udsættelsesplan
I dag lagde tolv københavnere sag an mod regeringen for at opnå anerkendelse af, at tiltagene i medfør af den såkaldte ”Ghettopakke” er ulovlige i henhold til EU-retten og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.