Lejere i Mjølnerparken mod det danske Transport- og Boligministerium

Beboere i København anfægter udsættelsesplan i medfør af ”ghettopakke”-lov

En gruppe beboere, som står over for at blive udsat fra deres hjem i Mjølnerparken, København, anlægger sag mod indenrigs- og boligministeriets godkendelse af en udviklingsplan, der er udarbejdet i henhold til landets "Ghettopakke"-lovgivning.

”Ghettopakken” bygger på statens sondring mellem personer med såkaldt ”vestlig” og ”ikke-vestlig” baggrund – en kategorisering som allerede er blevet fordømt af internationale organer. Den blev lanceret i marts 2018 som en pakke af mere end 20 forskellige lovforslag, der berører så forskellige livsområder som boliger, uddannelse og strafferetspleje. Regeringens erklærede mål er, at alle områder betegnet som ghettoer af staten ”skal helt væk” inden 2030. Som resultat af disse love bliver tusindvis af mennesker på tværs af Danmark udsat fra deres hjem.

Med denne sag søger sagsøgerne, hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier, at få anerkendt, at ministeriets godkendelse af en plan om at sælge to karréer med over 200 hjem, hvor de bor, er ulovlig, fordi den forskelsbehandler i henhold til national lovgivning, EU-retten og den Europæiske Menneskerettighedskonvention og krænker deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for deres hjem.

Sagens omstændigheder

Mjølnerparken blev kategoriseret som en ”hård ghetto” i medfør af almenboligloven som ændret ved ”Ghettopakken”. Beboernes sag omhandler et retligt krav indført ved ”ghettopakken” om at nedbringe andelen af almene familieboliger i ”hårde ghettoer” til højest 40 pct. i 2030. En sådan nedbringelse kan opnås gennem f.eks. frasalg eller nedrivning.

”Hårde ghettoer” er de områder, som har opfyldt ”ghetto”-kriterierne i fem år eller mere. Den afgørende faktor i udpegningen af et område som en ”ghetto” sammenlignet med andre områder med de samme socioøkonomiske forhold er, om flertallet af beboerne klassificeres som havende ”ikke-vestlig” baggrund. Dette mærkat kan dække flere generationer af personer, herunder også ”efterkommere” født i Danmark. Australien og New Zealand omfattes ikke af begrebet ”ikke-vestlig”, hvilket viser, at definitionen formuleret af Danmark ikke bygger på landenes geografiske beliggenhed.

Tre FN-menneskerettighedseksperter har konstateret, at ”’ikke-vestlig’ er et udtryk, der på uforholdsmæssig vis knytter sig til Danmarks hovedsageligt ikke-europæiske racemæssige, etniske, religiøse og ikke-hvide befolkningsgrupper, herunder personer, der nedstammer fra eller stammer fra lande med muslimsk flertal.”

”Almene familieboliger” er en særlig dansk boligform, som bygger på principper om demokrati, lighed og betalelige boliger til alle. Det er en boligform, som ikke er profitdrevet, og som drives af boligorganisation, som skal være selvstyrende og uafhængige. Beboerne betaler husleje, og boligorganisationerne betaler årlige bidrag til Landsbyggefonden. Midlerne bruges eksempelvis på opførelse, renovering eller nedrivning af boliger såvel som på sociale projekter såsom aktiviteter for børn og kriminalitetsforebyggelse.

Den 14. maj 2019 vedtog bestyrelsen i Mjølnerparkens boligorganisation en udviklingsplan om at sælge to boligkarréer for at opfylde kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højest 40 pct. Senere samme år blev udviklingsplanen godkendt af Københavns Kommune og transport- og boligministeriet, nu indenrigs- og boligministeriet.

Open Society Justice Initiative’s rolle

Beboernes repræsenteres af advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja fra Rosenberg Khawaja Law Firm, som arbejder tæt sammen med Justice Initiative på sagen. Justice Initiative har også ydet juridisk bistand til klager over ”Ghettopakken” fra civilsamfundet til internationale monitoreringsorganer.

Anbringender

Forskelsbehandling

Forskelsbehandling på grundlag af enhver ”status” er forbudt i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), når der er tale om en selvstændig rettighed, f.eks. retten til respekt for hjemmet. Dette omfatter forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, som også er ulovlig i henhold til EU's racelighedsdirektiv.

Direkte forskelsbehandling

Beboerne, som stigmatiseres og trues med udsættelse, behandles ringere end andre i sammenlignelige områder på grundlag af race eller etnisk oprindelse, som er omfattet af begrebet ”ikke-vestlig”.

Landene, som omfattes af definitionen af ”vestlig” har alle hvide flertalsbefolkninger. Mennesker, der klassificeres som havende ”ikke-vestlig baggrund”, er en racegjort gruppe, og i forarbejder og udtalelser henvises til ”etnisk oprindelse” og personer med ”normer” eller religiøse værdier, som adskiller sig fra flertalsbefolkningens.

Indirekte forskelsbehandling

Den godkendte plan udsætter racemæssige og etniske minoriteter for en særlig ulempe og er ikke objektivt retfærdiggjort af et legitimt formål. Dette skyldes, at bortvisningen af beboere med ”ikke-vestlig baggrund” ikke er et legitimt formål, og at den godkendte plan ikke er hensigtsmæssig eller nødvendig. Endvidere krænkes beboernes legitime interesser uretmæssigt, herunder deres boligrettigheder i henhold til EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Instruktion om at forskelsbehandle

Godkendelsen af udviklingsplanen udgør en instruktion til boligorganisationen om at forskelsbehandle, fordi boligorganisationen skal overholde planen eller risikere, at ministeriet træffer håndhævelsesforanstaltninger over for den.

EMRK artikel 14

Beboerne har påvist en forskelsbehandling (som bl.a. bygger på deres status som beboere i en ”hård ghetto”), som ikke forfølger et legitimt mål, og som ikke er proportionalt.

Andre grundlæggende rettigheder

Både EU-Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at tabet af ens hjem er en ekstrem form for indgreb i de grundlæggende rettigheder. Det er også blevet anerkendt, at tabet af en familiebolig sætter den pågældende familie i en særlig sårbar situation.

Retten til respekt for privat- og familielivet og hjemmet

Godkendelsen af udviklingsplanen udgør et uberettiget indgreb i beboernes ret til respekt for deres hjem samt deres privat- og familieliv. Ud over deres hjem risikerer beboerne at miste det netværk og fællesskab, som de har opbygget gennem deres mangeårige tilværelse.

Denne ret kræver, at der tages hensyn til individuelle forhold ved vurderingen af, om de meget tungtvejende grunde, der kræves for at retfærdiggøre et indgreb, er til stede. Desuden forfølger den godkendte plan ikke et legitimt mål og er ikke nødvendig eller proportional.

Retten til at vælge sit opholdssted

Staten har ikke godtgjort, hvorfor planen om at udsætte beboerne fra det sted, de har valgt at bo, er nødvendig af hensyn til almenvellet.

Ejendomsretten

Godkendelsen af udviklingsplanen griber uretmæssigt ind i beboernes ret til frit at råde over deres ejendom i henhold til deres permanente lejemål.

Der har ikke været nogen rimelig mulighed for at anfægte foranstaltningerne i planen, og der er ikke en tilstrækkelig tungtvejende almen interesse i indgrebet.

Udvidelsen af ”Ghettopakke”-lovgivningen i 2021

I marts 2021 fremlagde ministeriet et lovforslag om at udvide boligelementet i ”Ghettopakken” med det erklærede mål at nedbringe andelen af beboere med ”ikke-vestlig” baggrund i ethvert dansk ”boligområde” til højst 30 pct. inden for de næste ti år.

Loven blev vedtaget i november 2021 og tilføjede en ny kategori af udvalgte områder kaldet ”forebyggelsesområder”, som igen anvender ”ikke-vestlig baggrund” som det afgørende kriterium. De nyligt udpegede områder er underlagt forskellige bestemmelser, herunder restriktioner for boliganvisning og mulighed for at nedrive almene familieboliger.

Loven ændrede også nogle af de begreber, der blev anvendt i ”Ghettopakken”, men ikke definitionen af ”ikke-vestlig” baggrund, og virkningen af bestemmelserne er den samme. I sin begrundelse anførte den danske regering, at ”ghetto”-terminologien kan være en hindring for at tiltrække en bredere gruppe af boligsøgende. Derfor blev ”ghetto” erstattet med ”parallelsamfund” og ”hård ghetto” med ”omdannelsesområde”. Den oprindelige terminologi anvendes fortsat regelmæssigt i den almindelige sprogbrug.

Forelæggelse for EU-Domstolen

I december 2021 afsagde Østre Højesteret kendelse til fordel for beboerne i de forberedende spørgsmål og afviste ministeriets anbringende om, at de ikke er direkte berørt af godkendelsen af udviklingsplanen.

Beboerne anmodede sammen med biintervenienter, Institut for Menneskerettigheder og to af FN's særlige rapportører Østre Landsret om at forelægge sagen for EU-Domstolen i Luxemburg, idet de ønsker en afgørelse fra EU-Domstolen om den korrekte fortolkning af EU's racelighedsdirektiv med hensyn til ”ikke-vestlig” baggrund.

I november 2022 imødekom Østre Landsret anmodningen, og sagen blev forelagt for EU-Domstolen d. 30. juni 2023.

En afgørelse fra EU-Domstolen kan være relevant ikke kun i Danmark, men i hele Europa, da denne type ordlyd er blevet brugt eller foreslået i flere nationale sammenhænge på kontinentet, som bemærket af FN's særlige rapportører.

Godkendelse af salg

I januar 2023 godkendte Bolig- og Planstyrelsen (en styrelse under Ministeriet) salgsaftalen for to karréer i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan på trods af den verserende sag mod Ministeriet samt FN’s særlige rapportørers indtrængende anmodning om at indstille salget, indtil sagen er afgjort.

Nogle beboere har anlagt endnu et anerkendelsessøgsmål mod Ministeriet med påstand om, at Ministeriets godkendelse af salget er ugyldigt på samme grundlag som godkendelsen af udviklingsplanen. De har anmodet om, at gennemførelsen af salget udsættes, indtil domstolene afgør, om Ministeriets godkendelser af udviklingsplanen og salget er gyldige.

I mellemtiden har beboerne modtaget opsigelser fra deres boligorganisation.

Undtagelseslove i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine

I maj 2022 vedtog Folketinget en række ændringer af forskellige love for at tage imod ukrainske flygtninge og give dem ”de bedst mulige forudsætninger”. En af de vigtigste bestemmelser vedrører ophævelsen af et forbud mod, at flygtninge flytter ind i visse områder, der er reguleret af ”Ghettopakken”. Da Ukraine i øjeblikket ikke er defineret som ”vestlig” i ”Ghettopakken”, har der været diskussioner om virkningen af ukrainske flygtninge i disse områder, og om definitionen af ”vestlig” skal ændres for at forhindre, at tilstrømningen af ukrainske flygtninge udløser udpegningen af nye ”ghettoer”.